FREDAG 22. AUGUST 2003




EFTER PRIS

    1 -   99 kr.

100 - 199 kr.

200 - 299 kr.

300 -  »


EFTER TYPE

Delta

Box

Parafoils

Figurative

Diverse

Vindhjul

Klassikere

Stunt/sport






Haler

Liner mm.

Blandet

Glasfib.stænger

Glasfiberrør

Raminstænger

Kulfiberstænger

Kulfiberrør

Kryds-fittings

Endekapper

Vingebøsninger

Ripstop-tape







DrageCitys nyhedsbrev

I dette nummer: 1.  Drageflyvning er halvfarligt!
2.  Træk og slip...
3.  Ud at køre med de skøre
4.  Kontakt, tilmelding og framelding


1.

 
Drageflyvning er halvfarligt!

Mon ikke de fleste kender Jackass-konceptet - en samling kugleskøre fyre der render rundt og laver de mest utrolige, og som regel også stupide og grinagtige, stunts. Men måske de skulle gå hjem og lægge sig, når dragefolket først kommer på banen. I dette nummer skal vi høre et par drabelige historier om Powerdrager.

Dermed være ikke sagt at drageflyvning i al almindelighed er noget at være bange for. De fleste drager er ganske ufarlige og perfekt legetøj for både børn og voksne. De store PowerWing-drager er dog IKKE for børn - læs hvorfor i det følgende... 

NB: Bemærk især, at de to crews har leget med PowerWing model 5175 - den "lille" model i serien!!!

 

Ny energi ~~~~

Det er et videnskabeligt faktum, at Ginseng tilfører kroppen ny energi. Og Ginseng er et naturprodukt, benyttet af civilisationen gennem årtusinder!

Elanovit-kapslen er ren Ginseng - beregnet til at give dig lidt ekstra naturlig energi og sundhed. Bestil nu og få kapsler til 2 ugers forbrug, ganske gratis og uforpligtende!  

Klik her og læs mere om tilbudet netop nu... 



2.




Træk og slip...

Tekst og billeder indsendt af Lasse Hansen, Roskilde

"Alle tiders ide med den her gratisdrage, tænkte jeg, og fluks var jeg med på ideen og havde bestilt et stk. PowerWing 5175. Et par dage efter kom uhyret. Selvom den så ganske sød ud, der inde i sin hule "pose".

Dagen kom hvor drage skulle have dåben eller rettere jeg skulle have dåben af dragen. Dåbsstedet var et forholdsvis stort græsområde med huse på den en side og et rimeligt pænt stykke til en lille vej og yderligere et pænt stykke til nogle kæmper af højspændingsmaster. Jeg ved godt at der stod i brugsanvisningen at det skulle være et "stort" område uden højspændings- ledninger men hva' faen. Jeg havde en god stærk og tung kammerat og min kæreste med, så helt galt gik det vel ikke. Det blæste en meget pæn vind og vi havde hørt det til at være 10 - 15 m/s så det måtte jo egentligt være rigeligt.

Fuld af forventning fandt vi stedet og klargjorde dragen, hvilket ikke er det allernemmeste i sådan et blæsevejr. Det tog lige et stykke tid inden vi var klar, men så var vi også klar til "ild"-dåben. Da jeg havde købt dragen var det naturligt at jeg skulle være første pilot - altså dåbmester. Min kæreste stod bag dragen, godt foldet ind i den, og gjorde klar-tegn. Jeg holdt tøjlerne på dragen og kammeraten stod standby ved min side - vi var parat !!! Dragen røg med et til vejrs, med lynets hast spændtes linerne, og en kraftig "uuhh" fra linerne gjorde det klart, at vejret ikke ligefrem var vindstille. Dragen for rundt over hele himlen og sikke et træk, et helt umenneskeligt træk denne mindste PowerWing kunne præstere. Hele showet varede kun et lille minut, og dragen røg i jorden - men nu var vi ligesom advaret.



Vi gjorde klar til endnu en omgang. Kæresten gjorde dragen klar, og fik ellers besked på at komme ned til os hurtigst muligt. Kammeraten stod bag mig og holdt rundt om mig. Dragen røg op med et vræl, og det gav et ryk i os piloter så vi hoppede 1½ meter frem begge to. Min kæreste kom spurtende, og nu stod vi tre "mand" høj og prøvede at magte dragen. Langsom men sikkert bevægede dragen sig ud mod vejen, selvfølgelig alt imens der kom en bil kørende, og lige med et kom der et så kraftigt vindstød, at vi alle "mand" røg på røven og blev trukket lige ud mod vejen og bilen der kom nærmere. Vindstødet stoppede lige få meter fra vejen, og manden i bilen rullede vinduet ned og sagde "det rart at se at i har styr på det". Lige efter kom endnu et kraftigt vindstød, så vi nærmest fløj videre hen mod vejen, bilen og de høje højspændingsmaster.

Da vi med lynets hast var så tæt på vejen og bilen slap jeg dragen, så måtte den gå i stykker eller hvad end den ville - vi ville ikke mere og med et smæld som fra en flitsbue røg dragen forbi vejen, bilen og ind på stubmarken hvor højspændingsmasterne stod. Den foldede sig sammen et pænt stykke fra masterne, og vi kunne nu samle den sammen. Bilen kunne køre videre med en godt forundret chauffør, og herefter gik vi hjem en del oplevelser rigere, med en masse hudafskrabninger, men mest af alt med en masse erfaring. Da det første "jet" lag havde lagt sig, kom glæden over hvilke kræfter vi havde været op imod, og smilet kunne bare ikke tørres af vores læber den aften, sikke en dåb!



Desværre havde vi ikke kameraet med den dag, hvilket er fejl nr. 1. Så jeg har efterfølgende fotograferet nogle flyveture under lidt mindre dramatiske forhold. Vi har lært utroligt meget, bare af den ene dag, hvilket allerede har gjort os til nogle "nogenlunde" habile dragepiloter, og vi har absolut ikke fortrudt et eneste sekund af den første rigtige oplevelse med PowerWing 5175 som vi varmt kan anbefale til alle med adrenalin i blodet."



-----

Gratis tips og rådgivning

På DrageCity.dk står vi klar til at rådgive dig om dit køb eller til at hjælpe hvis du løber ind i problemer når vidunderet skal i luften - og der findes ingen dumme spørgsmål! Send os en mail på info@dragecity.dk - og skriv gerne et telefonnummer, så vi kan ringe dig op. 

 


Fyr med briketter i brændeovnen!
  • Minimal oplagringsplads
  • Billigere end alm. kløvet brænde!
  • Delpakkede i praktiske 10 kg. sække
  • Yderst renlige i brug
  • Ingen smådyr og insekter
  • Lav fugtighed (4-6%)
  • Ingen gnister under forbrænding
  • Minimal askerest (under 1%)

Klik her og besøg Fyrogspar.dk



3.




Ud at køre med de skøre

Tekst og billeder indsendt af Kristian Wolling Jensen, Ålborg 

"Vi var tre glade Ålborgdrenge (gennemsnitsalder = 34), der friske og forhåbningsfulde besteg en lille Fiat Uno sammen med vores nyanskaffede legetøj, en dejlig PowerWing PW5175. En af deltagerne, hvis navn der ikke skal nævnes i denne forbindelse, mente at ”frisk vind med vindstød af kulingstyrke” absolut var foreneligt med en tur til vores nærmeste Vesterhavsstrand Tranum.

Da vi så endelig ankom, gik det hurtigt op for os, at det vist ikke var den klogeste idé, der her var blevet fostret. Efter en dejlig spadseretur i de rå omgivelser, vendte vi næsen tilbage mod vores hjemstavn, og vi fandt vej til det rekreative område Lindholm Søpark. Vinden var her tålelig, og der var stadig havudsigt over Limfjorden. 

Det gik hurtigt op for os, at denne vind gav rigeligt modspil til vores spinkle drengekroppe. Da vi havde muntret os en tid med at blive hevet og rykket rundt over de nyfriserede plæner, var det tid for en af de medvirkende at hive dagens trumfkort ud af det praktiske og rummelige bagagerum: En tro kopi af de glade barndomsårs sæbekassebil. På trods af, at forfatteren af denne artikel til dagligt er fast bruger af den før omtalte sportslige bil, har jeg dog sjældent oplevet et større adrenalin-kick, end da jeg med en anslået fart på 80 km/t drønede over grønsværen. 

Intet varer dog evigt, og den scene der udspillede sig, da liner og vognens kørselsretning ikke længere var parallelle, var værdigt til at blive vist i Jackass eller et hjemmevideoshow. Efter at have været slæbt et par meter fik jeg dog styr over dragen igen, og fik oven i købet rejst mig op i fin stil og modtog stort bifald fra den lille flok af forbipasserende, der efter hånden havde samlet sig. Vi valgte at stoppe mens legen stadig var god, og tog hjem for at drøfte dagens begivenheder over havegrillen. 

På vejen hjem i bilen slog det mig, at jeg havde fundet en måde at komme i kontakt med mig selv og naturen, som jeg hidtil ikke har været beskåret, når man nu engang ikke er typen, der med blomster i håret tager i skoven for at kramme at bøgetræ."


-----

Gratis tips og rådgivning

På DrageCity.dk står vi klar til at rådgive dig om dit køb eller til at hjælpe hvis du løber ind i problemer når vidunderet skal i luften - og der findes ingen dumme spørgsmål! Send os en mail på info@dragecity.dk - og skriv gerne et telefonnummer, så vi kan ringe dig op. 

 


 

 


4.



Kontakt, tilmelding og framelding

DrageCitys nyhedsbrev udsendes kun til modtagere som ønsker det.

Evt. tilmelding/framelding kan ske ved at klikke her



DrageCity.dk • Snerlens Kvarter 10 • 7400 Herning • E-mail post@dragecity.dk