 Miniportræt
af piloten
Navnet er Knud Erik Madsen, 47 år. Knud Erik blev
tilfældigt bidt af en drage for et par år tilbage, da han
skulle passe et af børnebørnene. En legetøjsdrage blev
indkøbt til formålet, men barnebarnet mistede desværre
hurtigt interessen. Helt modsat gik det for Knud Erik, der
var solgt med det samme. Siden er der indkøbt og
prøvefløjet et stort antal drager.
Knud Erik Madsen er tidligere
chefredaktør på PC World, men driver i dag PR-bureauet
KEMCOM
"Min store interesse for drager er ikke gået upåagtet hen i familien, og når vi samles - hvilket sker jævnligt - flyver vi med drager i stedet for at spille fodbold. Alle i familien er nu udstyret med drager - det har været standard gaven fra mig til jul og fødselsdag det sidste år - og alle kan nu som minimum holde en tolinet drage i luften. Nu er vi ved at udvikle os til de lidt mere avancerede ting. En
en-linet drage skal naturligvis have flag og andet til at køre op ad snoren, og de tolinede må gerne være mere ekstreme - store, små, hurtige eller med mere trækkraft.
I min verden er drager en sjov fritidsfornøjelse for hele familien, og min fokus er derfor på de mere familieprægede modeller. De
mere spidsfindige forskelle på forskellige drager i 2.000 kroners klassen går jeg ikke så meget op i, selv om det da er sjovt at prøve dem. Vigtigere for mig er, at finde nogle gode drager, som flere i familien kan have glæde af. Ved mine tests vil jeg derfor sætte fokus på, at begynder-drager skal være nemme at flyve, og at man kan have sjov med dem. De mere specielle drager må der gerne være udfordringer ved - man skal blot vide det, før man køber."
Testflyvning: PowerWing
PW5175
(Af Knud Erik Madsen, Herlev)
Med denne drage taler vi om forbløffende trækkraft. Til den pris bør den være et must for enhver drageflyver. Ikke at der er ret meget finesse ved dragen. Egentlig er det imponerende, at den overhovedet kan flyve, da den udelukkende består af spilerdug, der holdes udspændt ved hjælp af vinden og en mængde præcist placerede bæreliner. Det er derfor med nogen betænkelighed overfor hele konceptet, at man første gang sætter dragen op. Men det glemmer man straks, når dragen er kommet op.
Opsætningen er ukompliceret. Man kan sagtens gøre det alene ved blot at lægge et bræt eller noget sand på bunden af dragen og derefter ved hjælp af linerne at rejse dragen, indtil man med et hurtigt ryk får dragen i luften. Herefter viser dragen sig at være en langsom, men uhyre stabil drage, som man godt med skarpe sving i luften kan få til at krølle sammen, men med et par hurtige skridt tilbage folder den sig straks ud igen.
Men det er først, når vinden frisker op, at denne drage kommer til sin ret, for så trækker den som et lokomotiv. En dag på stranden oplevede jeg det forsmædelige, at blive trukket på maven efter monstret. Den værdige måde at lade sig trække efter en drage er med hælene i sandet og evt. kurende på bagdelen, men efter at have gjort det oven en 50 meter strækning, og jeg troede, at jeg havde fundet et passende hul i græsset, som kunne danne fodfæste, befandt jeg mig pludselig på maven med udstrakte arme og med ansigtet i høje med de lavtvoksende vildroser, som piskede forbi. I hovedet havde jeg kun tanke for, hvordan jeg skulle få stoppet dragen, uden at der skete skader på den eller at den ville forsvinde ude over vandet.
Det med at lande dragen, når trækket er så kraftigt, er ikke helt uproblematisk. Hvor man med en almindelig drage har et op til 180 graders flyvefelt, indskrænkes en PowerWings flyvefelt betydeligt, når der blæser op. Det betyder samtidig, at man ikke har ret mange muligheder for at flyve den op i toppen af flyvefeltet eller ud til en af siderne for at tage trykket af. Næe, den bliver helt af sig selv i midten, for trækket er størst. Eneste mulighed er at styre dragen lige ned i jorden, hvilket man heldigvis kan gøre uden fare for at ødelægge noget, da dragen jo kun består af et enkelt lag spilerdug – der er med andre ord ingen luftkamre, der kan gå i stykker. Problemet er blot, at dragen straks efter at have ramt jorden blot springer op igen, ganske vist stadig med næsen nedad, og den holder sig tæt på jorden, men trækket fortsætter. Derefter er der kun den mulighed at slippe den ene line, hvorefter der falder ro over dramaet – og tilskuerne kan får grinet af.
Det med tilskuerne er faktisk en væsentlig egenskab ved
PowerWing'en. Den er så stor, at alle kan se den, den trækker så meget, at der kan komme en masse uforudsete situationer, og dragen er så robust, at den ikke går i stykker.
En gang i forbindelse med et familiebesøg, skulle et yngre medlem af familien prøve, om den kunne trække ham på et skateboard oppe på landevej. Jeg vidste ikke, hvor god han var til at stå på skateboard, men vejen var smal og der var masser af højt græs langs rabatten, så jeg mente ikke at det kunne gå helt galt. Det gjorde det heller ikke, om end jeg blev lidt betænkelig, da jeg så kombinationen forsvinde med stor fart over en nærliggende bakketop. Dragen kunne vi kun skimte, da det efterhånden var blevet ret mørkt, men pludselig kunne vi høre skatebordet nærme sig igen med hastig fart.
Det blev til flere ture, og på et tidspunkt bliv skateboard chaufføren fanget i lyskeglen fra en bil – det var en af de lokale gutter, der på vej ned til tanken. Han bremsede kraftigt op og rullede vinduet ned og spurgte, hvad f… vi havde gang i. Vi satte ham hurtigt ind i situationen, og han fik prøvet dragen, som hurtigt trak ham fra vejen, over en lille grøft og ind over marken, hvor vi fik indhentet ham og ved fælles hjælp forhindret, at han helt forsvandt ud og op i nattemørket. Lettere rystet kom vi tilbage til landevejen, hvor skateboarderen genoptog sin kørsel.
Hurtigt kom der dog flere biler til med gutterne nede fra tanken, som med billygterne efterhånden lyste vejen og marken op. Standardbemærkningen hver gang en ny tilskuer stødte til var, hvad f… har
I gang i? Da den første åbenbart på forhånd havde berettet til de andre om sin oplevelse med dragen, var der ingen af de efterhånden mange tilskuere, der havde lyst til at prøve, de ville blot more sig over vore
anstrengelser, og morskab fik de da også rigeligt af.
Det er dog vigtigt at fastslå, at
PowerWing'ens trækkraft ikke er så præcis og dragen så styrbar, at man kan bruge trækkraften til noget fornuftigt. Men vil man for billige penge ud at opleve, hvor meget vinden egentlig trækker, er den ideel.
Vedr. liner skal man sørge for, at have nogle tilstrækkeligt kraftige – selv har jeg fløjet med 165 kg liner. Desuden skal man flyve med forede stropper, ellers lukkes totalt af for blodtilførslen til hænderne, hvilket gør, at man lynhurtigt bliver træt af at flyve.
Det er mulighed for at flyve dragen med fire liner, forbundet til to håndtag. Ved at trække i de nederste liner skulle man således kunne bremse dragen. Jeg har ikke selv prøvet det, men andre har fortalt, at det kun fungerer i begrænset omfang, da dragen med firelinet styring har en tendens til at krølle sammen i luften.
Klik her for at se mere om PW5175
|
1 - 99 kr.
