Brugernes dragehistorier

Dragehistorier

Et lille udpluk af indsendte historier fra brugerne - alle historier er naturligvis 100% autentiske - det er ganske vist! Har du selv en god historie, er du velkommen til at sende den ind - adressen er dragecity@dragecity.dk

Bemærk venligst: Copyright tilhører DrageCity.dk og de respektive forfattere. Helt eller delvis gengivelse må kun ske efter aftale...

UFO-dragen (Søren Børresen, Tranbjerg)
Som knægt var det lidt kedeligt at sidde og kigge på en drage der bare hang der, og alle mulige mærkelige ting blev flækket sammen for at gøre det interessant. Især husker jeg en trillefløjte, monteret efter en tragt, som jeg "lånte" af min mor, var en stor succes at sætte på linen.

Succesen var nok mest på  min side, da den kunne lave en frygtelig larm, hvad vores naboer ikke altid synes var så morsomt. Især husker jeg en gang hvor jeg havde sat lys i en drage og sammen med tragten satte den op en mørk aften. Var det ikke fordi at folk kendte mig, og mine lidt skører ideer, havde det sikkert kunnet udarte sig i en spændende retning. En aften hvor vinden var i den rigtige retning, satte jeg den op, så den kom til at hænge over naboens hus, havde håbet på at naboen ville tro det var en UFO, og gøre sig selv lidt til grin. Men enden blev at naboen kom over kl. 23:30 kun en 10 minutter efter den var sat op og bad mig om at pille dragen ned, da de ikke kunne sove for larmen.
Kan huske min far skældte mig ud, mens naboen stod og så på. Mærkeligt nok, for han havde selv hjulpet med at få det til at virke og sætte den op.

 

Dragen Elliot og de fyrretyve køer… (Lars Aagesen, Greve)
For en måned siden blev min kæreste og jeg inviteret til et surpriseparty for en god ven, der netop har gennemført sin HD (…at han gider ?! ). Så melder sig jo det evige spørgsmål – ”Hvad skal vi give en af nutidens velbeslåede unge mænd ?”. Gud og hvermand har jo allerede vinpropper, karafler, folieskærer osv. fra Rosendahl. Ok - et oplagt sted at starte jagten på den perfekte gave må være Internettet – så kan man jo lige tjekke de personlige finanser ved samme lejlighed. Så jeg loggede på Danske Netbank og surfede lige forbi Danske Netshop… ( reklamens magt og alt det der ). 

Værsgo !! – NASA-wing til 174,00 kroner efter rabat !!

Der er den sgu da… Manden skal simpelthen ha` en drage…Lettelsen var stor – første hug på Nettet og gaven var ved at være en realitet. Problemet opstod da jeg læste om leveringsbetingelserne på www.Guleroden.dk. Det nyttede ikke rigtig noget for som sædvanlig var jeg lidt sent ude. Det skulle nu ikke sætte en stopper for min ellers så framragende ide. Nu skulle han fan… ha` en drage – så jeg vadede en tur i BR og købte en stuntdrage til kr. 150,00.

Det blev lørdag og kæresten og jeg kørte til Annisse oppe i Nordsjælland – med dragen under armen. Det fedeste sted – hus i to etager, store panoramavinduer og lige ud til vandet med en kæmpe græsplæne ( og naboens æbletræer ! ). Efter en overdådig brunch med indtil flere Gammel Dansk var det endelig blevet tid til at sætte dragen op. Jeg var helt oppe – og noget mere interesseret end den nyslåede HD`er.

Nå, men efter et par flasker Gammel Dansk var alle knægtene jo blevet udendørs europamestre i drageflyvning ( min bare r.. ). For mange kokke… osv. osv. Vi kæmpede som besat alt imens tøserne kom med mere eller mindre gode ideer : ”længere line, tag skoene af, den skal løbes i gang, kortere line, mere øl ”. Værtinden: ”Pas på Egons æbletræer” – da vi hev de sidste æbler af et Granny Smith eller hva` det nu var.

Til sidst måtte vi erkende at der s.. nok manglede noget vind !! Skuffelsen stod malet i mit ansigt. Jeg havde nu ikke helt opgivet – og da hele selskabet senere skulle gå ud på Næsset ( ja, det hedder det altså ) – så tog jeg igen dragen under armen. Efter en vandretur på små 45 minutter og tre dåseøl arriverede vi så på det famøse næs. ENDELIG !! Her stod vi så - på de åbne vidder, vinden var taget til og køerne græssede som besat. Nu skulle den der drage altså op – og det kom den. Godt nok først i tredje forsøg. Det første endte i nogle halmballer, det andet i hovedet på lille Mathilde der hylede som en sindssyg mens vi drageflyvere så rimelig uskyldige ud. OK - det viste sig så også ved fintællingen, at Mathilde dagen før var blevet slået i hovedet med en hammer af sin lillesøster. 
3. forsøg – SÅDAN DER !!! Dragen fløj af sted, jeg loopede, drejede rundt, vendte den frygtindgydende stuntracer mod jorden og i sidste sekund reddede den fra et altødelæggende styrt. (…og ja, det var mig der legede med drage og ikke min håbefulde HD-ven ). Mine helt igennem fantastiske manøvrefærdigheder havde også vakt interesse hos det lokale dyreliv – for da jeg på knap så overbevisende facon havarerede dragen i halvanden meter høje bjørnekløer stod der ca. 40 køer og gloede med åben mund og polypper. Jeg var helt solgt.

Mandag morgen bestilte jeg min Bandit BA-173 på www.dragecity.dk og har allerede nu haft nogle super gode oplevelser. Her tæller de utallige gange ikke med, hvor jeg vader 40 meter frem og tilbage fordi den latterlige drage ( hmm - er drager hunkøn ?? ) ikke kan forstå, at når jeg lægger den på ryggen og spiller lidt med fingrene så skal den bare ryge lige i himlen.
 

Åbenbaring for en 10-årig (Karina Hjorth, Randers)
Jeg vil da gerne bidrage med en lille fortælling om, hvorfor JEG elsker at flyve med drager...
 
Det startede faktisk helt tilbage, da jeg var omkring 10 år... Jeg så nogle børn, der løb på en mark og satte drage op - det gik ikke så godt for dem, men jeg syntes, det så vildt sjovt ud. Jeg havde bare et lille problem selv, for jeg sad i kørestol og havde ikke så let ved at løbe en drage igang. Jeg var nu lige glad - jeg ville prøve, og mine forældre tog mig med i en butik, hvor vi købte en billig drage til 10 kr. Som de sagde: Der var jo ingen grund til at bruge en masse penge, hvis det viste sig ikke at være noget....
 
Nå, men jeg var glad, for nu havde jeg fået min drage, og jeg aftalte med et par venner, at vi et par dage senere skulle prøve at sætte drage op, hvis vejret var til det. Vi var en 4-5 stykker og havde to drager i alt. Vi blev enige om, at de andre nok skulle prøve at hjælpe mig med at sætte min drage op først, så det gjorde vi.
 
Jeg tog fat i min dragesnor og begyndte at rulle lidt line ud - og så skete der det, jeg aldrig vil glemme min 10 krs-drage for.... Den lettede!! Den lettede uden, at nogen andre havde fat i dragen - vinden tog ganske enkelt fat i den, da jeg begyndte at rulle linen ud, og i løbet af få sekunder fløj min drage 10-12 meter oppe. Jeg var ellevild - og jeg var bidt af det fra første sekund! Det er nu ca. 15 år siden...
 
Senere begyndte jeg at flyve med styr-bare drager, som det er noget sværere selv at sætte op - til gengæld kan man få nogle herlige køreture i kørestolen, når vinden rigtig tager fat i dragen ;-)
 
Min første drage fulgte mig i lang tid, og den lettede af sig selv stort set hver eneste gang, men en dag gav den op efter at være landet i træerne for mange gange... Jeg vil dog aldrig glemme den - eller den oplevelse det var at se den lette for første gang. Det var SÅ fedt!

 

Blev ''bidt'' af en drage (Henrik Kjeldsen, Viby J)
Det hele startede for 2 år siden. Jeg var sammen med Mariannes familie i sommerhus i Søndervig området. (Dengang lå der en drageforretning i Søndervig)
Når man er i sommerhus flyver man med drage, men vi havde ingen. Vi (et par stykker af den voksne mandlige race) gik ned i drageforretningen, for at købe et par drager. Da jeg intet vidste om drager, lige bort set fra at de var "trekantet", købte jeg mig en drage til kr. 100,-. Efter utallige styrt fik jeg alligevel lidt hold på den. Dog tog det mig 3 dage inden jeg fik lært at man kunne lave et spin med dragen. Min svoger købte en Paimpol Beach Sport til den fyrstelige sum af kr. 300,-, hvilket vi andre syntes var rigtig mange penge for sådan en tingest. Da vi kom hjem fra sommerhuset, blev dragen lagt op på skabet, og forblev der indtil vi igen skulle i sommerhus på Rømø (det fedeste dragested i hele verden) i februar her i år.

Nu er det jo sådan at drageflyvning, Rømø og Februar måned kan være en farlig cocktail, hvilket det også var. Jeg "tabte" min drage, og da den lokale drageforretning var lukket, måtte vi ty til købmanden. Vi havde fået blod på tanden, og en ny drage skulle jeg have. Valget faldt på Strategy fra Eolo-Gayla. En fin drage til kr. 400,- (ja, nu bliver de dyrere).
Med dragen lærte jeg at lave spins. De medleverede liner havde en styrke af 46 kg. Nu var det jo bare sådan at det blæste 14 m/s, så ganske rigtigt: den røg ned på næsen. Shit. Hjem til sommerhuset for at finde sytråd, da, købmanden havde lukket. Næste dag fløj den igen. Meeeeen, et uheld kommer sjældent alene, så selvfølgelig skulle den have en næsetur igen.
Over til købmanden for at få pengene tilbage. Købmanden havde åbenbart ligeså meget (læs intet) styr på drager som jeg selv havde. Nu stod jeg jo der igen uden drage. Æv. æv, æv, og jeg der var så glad for dragen. Surt show.

Nu havde jeg virkeligt et problem. Jeg VILLE flyve med drage, men købmanden havde ikke flere store drager og Butik Rømø (den lokale drageforretning) var lukket. 
Eneste mulighed : Tyskland.
Min svoger og mig kørte derfor til Sønderløgum, for at lede efter drager. Og vi fandt en forretning. Jubiiii. Treff Drachenladen var løsningen. Forretningen drives af en midaldrende kvinde, som ikke er helt ueffen, når det drejer sig om drager.
Mit valg faldt på en "Delta Max Quadrat" (220 x 110 cm med dertil hørende 140 kg. Liner). Jeg var jo stadig grøn på området, men dragen var nu pæn (på det tidspunkt) og prisen ligeså. Okay, svigermor syntes nu alligevel at kr. 900,- var mange penge for en drage, og min svoger var da ved at falde bagover, da jeg købte den.
Op til grænsen for at købe smøger og Royal dåseøl (nej, vi smuglede næsten slet ikke). Tilbage til Rømø for at prøve dragen. Vi kunne godtnok mærke sidevinden på vej hjem, men det tænkte vi nu ikke nærmere over.
Vi samlede dragen, udlagde ca. 25 meter liner, min svoger holdt dragen, han råbte klar og derefter ja. (Ja, på grund at de 14 m/s var det nødvendigt at råbe). Nu skal det hertil siges at min svoger stod omme bag ved klitterne, hvor jeg ikke kunne se ham, og hvor der var læ. Vi var begge klar, han slap dragen, og føj for den lede satan hvor den trak.
Det første halve sekund, hvor den var i læ af klitterne skete der ingenting, men da den gik fri !!!!!!. Jeg vil tro at den gik fra 2 til 25 meters højde på under 1 (ja, ET) sekund.

Vinden og dragen var så stærk at dragen løftede mig lidt over en meter op i luften, for derefter at trække mig med vild og voldsom kraft 10-15 meter gennem klitterne.
Nu kunne jeg jo bare have sluppet linerne, men NEJ, dragen var for dyr. Dragen røg ned bag nogle af klitterne, og vi skulle selvfølgelig prøve igen. Som om at det blev bedre.
I 2. forsøg lå jeg på ryggen, og råbte og skreg på min svoger. Han skulle komme og holde mig, så jeg ikke blæste væk. Mig og mine 75 kg.
I 3. skulle min svoger prøve. Han troede åbenbart at han kunne holde den, da han vejer mere end mig, meeeeeen ak nej. Dragen røg ned på næsen og knækkede rygraden.
Fjols Jack.

Til Tyskland igen for at købe en ny pind. Som en service fik vi endnu en pind med gratis. Tilbage til Rømø, for at skifte pind, samt at trimme dragen. Jaaa, nu begyndte jeg også at trimme. Man lærer jo noget nyt hver dag. På det tidspunkt var dragen så kraftig, at vi måtte trimme den øverste bridle (jeg tror at jeg kaldte det snor, på det tidspunkt) ca. 6 cm. kortere. Blæsevejr come back to me. En rigtig dejlig uge på Rømø, og der blev draget hver dag.

Nu var grunden til min drageflyverkarriere ligesom lagt.
 

Koen og dragen (Søren Børresen, Tranbjerg)
Ikke alle drager jeg byggede som dreng var jeg lige heldig med. Byggede også en kassedrage, som aldrig kom op at flyve. Da jeg ofte var alene om at sætte dem op, havde jeg lagt den på marken, og var ved at rulle snor ud, som skulle bindes til en hegnspæl. 
Hvad jeg ikke tænkte på var at køer er meget nysgerrige, og skal undersøge alting. Inden jeg fik sat den op, var der et kreatur henne og ville snuse til den, og medens koen stod der og gloede på det underlige apparat der lå på marken, tog vinden fadt i den og den bevægede sig. Koen blev bange og ville løbe væk, men under flugtforsøget, fik den viklet snoren ind i sine ben, og løb med dragen. Inden den igen kom fri havde den slæbt dragen det meste af en tønde land rundt, og dens flyveegenskaber var ikke så gode at jeg fandt den egnet til at prøve at sætte op. Ærgerlig, da den havde voldt mig mange problemer at lave. Blev dog så klog, at jeg aldrig efterfølgende sætter drager op hvor der er køer.

 

Verdens bedste drage (Hans Henrik Lichtenberg, Århus)
Det er ikke nemt at bygge sine egne drager. Udvalget af bøger om kunsten er minimalt, så man må ty til sine ældre drageelskende slægtninge for at få de gode tips. Min fætter Franz gjorde præcis dette da han var dreng i Hanstholm. Hans bedstefar var udover at være skibsbygger også inkarneret dragebygger. I 1963 byggede de en række af de klassiske drager. De var firkantede opbygget af en lang og en kort trætræliste overtrukket med enten kraftig isoleringsplastik eller den slags papir malere bruger for at afdække gulve. Præcision er meget nødvendig. Listerne skal have den præcis rigtige længde og de skal krydse på det helt rigtige sted. Ulempen ved denne type drage er at de er tunge og vægten gør dem ustabile. Derfor er det også nødvendigt med en lang hale som også har vægt. Det blev klaret ved at lægge ti X to avissider sammen og binde dem i halen. Dragene fik alle malet øjne og dragetænder på. 

Fire af disse drager blev i forsommeren 1963 bygget efter alle kunstens regler og sat op ved de store tysker-bunkere på toppen af skrænterne ned mod havnen og de brusende Vesterhav. De blev af min fætter og hans bedstefar bundet fast med sejlgarn til noget jern-armering på bunkerne, - og efterladt... Hele den ferie hang alle fire drager i luften, stort set uden at bevæge sig. Efter en måned var den ene blevet flænset efter et stormvejr. Dette skyldtes en mindre konstruktionsfejl. Da min fætter tog bussen hjem var det sidste han så fra bagruden de tre drager, der hang som højeste punkt over fiskerlejet. 

Dragehistorien var der selvfølgelig ingen, der troede på hjemme i København. –Indtil den 3. november 1963 da en notits i Berlingske Tidende kunne berette om hvordan fiskerne fra Hanstholm var begyndt at orientere sig efter dragerne over byen når de kom hjem fra lange togter på Nordsøen. De var simpelthen det første synlige tegn på, at de nu var hjemme. 

Året efter tog Frantz igen til Hanstholm på besøg hos bedsteforældrene. To af dragerne hang der endnu. Stadig ligeså ubevægelige som altid. Franz troede næste ikke selv på at de havde hængt der et helt år, men naboerne vidste bedre. I løbet af den sommer kom de første turister til byen udelukkende for at se ”evighedsdragerne”. 

Året efter var der kun en tilbage, men den blev også hængende indtil der skulle opsættes nye el-master til Hanstholm. Frantz´ bedste blev af el-selskabet bedt om at dragen ned. Det skete i foråret 1967 – næsten fire år efter den var sat op. Dragen er siden restaureret flere gange og har været i luften næsten hvert år.
 

Drageforhold eller drageforbehold! (Birgitte)
Drager har jo som bekendt en forunderlig tiltrækning på os alle, de største og mest modne af os har alle et lille dragelegebarn indeni os! Ligeledes jeg. Med tanke på den umådelige kritik der kommer alle danske folkeskoler til dels i disse dage, har jeg den glæde at meddele at hvis der er noget folkeskolerne er gode til, så er det gudskelov at lege og lave drager, hvorefter de ynkelige forsøg på hjemmeflikkede drager i muntre farver kan stige til vejrs over skolens sportshal.

Mine første forsøg på dragelege startede da også folkeskoleregi, og vi brugte mestensdels af to historietimer samt en dansktime på at lave drager.
(Der bliver skam brugt mange gloser og et rigt ordforråd i dansktimerne når man laver drager, ligeledes kan det nævnes at det er umådelig vigtig historieviden at vide hvorfor sentensen :"Den går ikke Granberg" er opstået og overlevet, og det skal ligeledes nævnes at i formning, hvor mange naturligvis lever i den vildfarelse at det må og skal være der at dragebygning skal foregå, er forbeholdt mesterlige impressionistiske askebægerfremstillinger af rød-ler og iøvrigt til små tørrede majshalskæder der med fordel kan skænkes til jul til ens forældre!)

MIN drage...den var mesterlig, hvis jeg selv skal sige det!
Jeg er normalt en beskeden type, men tiltroen på at min drage ville svæve over alle de andres og eventuelt blive spottet, var i højsædet! Vi fik alle udleveret blomsterpinde!
Plastikposer. Tape. Snor og en masse viden og blomstrende vendinger der gik ud i dragebygningens højere enheder.
Og som vi dog byggede alle tre timer!!!!!!! Og som de dog strålede og var tapet sammen efter alle kunstens regler...
Så gik det ud over grønsværen, på skolens store fodboldbane, med indtørrede græstotter efter sommerens og solens afsvedninger, blæsten tog i håret og gav alle os små puslinge den rette kulør i kinderne! Jeg selv må have været en ægte "søster æblekind".
Op kom dragen!...og så kom den altså ned igen...den fløj og den faldt!
I de to sekunder da den fløj højere end de andres var jeg alt det jeg drømte om, fri som fuglen, eller superstaren der sang ind i hårbørsten hjemme i stuen når ingen andre var til stede...den alle de andre så op til, hvilket jo også var nødvendigt når jeg nu personificerede mig med min drage og den vitterlig og bevisligt var højrere oppe end de andres!!!!!
Men de f..... blomsterpinde!!!!!
De drattede ud som i slowmotion...een efter een faldt de ud og som som små projektiler afskudt af en vingeskudt drage kom de styrtdykkende ned mod mig, og bagefter det endelig angreb mod min selvtillid, kom dragen med resterne af tapen og plastikken. Efter en stund at have sundet mig ovenpå angrebet og en mindre afskrabning fra en blomsterpind på kinden. der jo iøvrigt blot så mere naturlig sund og kulørbelagt ud genvandt jeg lysten til drageflyvning....lidt som at lære at cykle...har man først lært det glemmer man det aldrig!!!!!!

Nu er jeg "Gammel", (en kvinde fortæller aldrig frivilligt sin alder og en mand gør klogt i at gætte meget lavt!!!!!) med to småpiger, som nu har fået sin første drage. Det er et stort skrummel af en fem meter lang tiger drage, en ægte kampsag, men for pokker hvor kan de håndtere den!!!!
Og jeg selv...tja, lur mig om jeg kunne stå for den NASA-inspirede drage med dobbeltliner og ekstra håndtag de lokkede med på Guleroden...nænænæ....Sommer, Vesterhavet, drager og børnelatter...og så de voksne der ihærdigt forsøger at få det til at se ud som de udelukkende gør det for børnenes skyld...det hører sammen og giver kulør både på kinder og i maven...der hvor grinet sidder!!!!!

 

Flyvende hund (Charlotte Holm)
Kunne ikke lade være at grine, da jeg læste at i søgte sjove drage historier... Jeg har nemlig en ret sød en som skete for sådan cirka 15 år siden da  jeg var omkring 12 og vild med drager.

Jeg var ude og flyve med min hjemmebyggede (og utroligt smukke, syntes jeg dengang) drage i et passende blæse vejr. Det var lige tilpas, ikke for meget blæst og heller ikke for lidt. Nå, ja..der kom jo nogle kastevinde en gang imellem, men det gjorde bare det hele meget mere spændende! Nå, men her stod jeg så, og havde endda taget mit kamera med, så jeg kunne tage billeder af første gang jeg skulle prøveflyve vidunderet. Jeg var ikke alene, jeg havde nemlig også familiens hund Samson med. Samson var dengang en labrador hvalp og han var også vild med drager. Elskede at jage dem som fløj lavt!

Med mit medbragte kamera tog jeg billeder af min flotte drage i luften, men eftersom jeg var alene ude på en stor mark, var der ingen som kunne tage af mig og dragen, så jeg kom på at jeg ville tage et billede af Samson og min fine drage... Hmmm... en tolvårigs logik... men er vel intet problem tænkte jeg og bandt snoren fast til Samsons halsbånd. Jeg bandt den godt fast, så dragen ikke skulle flyve afsted.

Hvilket fint billede, tænkte jeg og sprang hurtigt som vinden 10 meter tilbage for at tage et billede. Nu kan i måske godt regne ud hvad som skete derefter. Præcis som jeg satte mig på knæ for både at få Samson og dragen med i et billede, kom der en kaste vind som i et hop lyftede Samson op i luften og ca. 10-15 meter længere hen ad marken... Jeg tror Samson blev lige så forskrækket som jeg gjorde og jeg smed kameraet på jorden og løb efter ham, så han ikke skulle flyve længere væk.... Han peb lidt, gøede glad og logrede da jeg befriede ham fra dragesnoren... Hvilken oplevelse, en flyvende hund! Desværre fik jeg ikke et billede af Samson i luften, da jeg trods alt syntes det var mere vigtigt at redde stakkels Samme.

 

 

Lidt for vildt! (Peter Kamp Knudsen)
I Århus Festuge er der Dragefestival i Mindeparken. For nogle år siden, før man kunne købe drager på Nettet, måtte man selv lave sine drager. Det kunne ikke blive stort nok eller voldsomt nok.

Stig, min nabo og jeg syede en kæmpedrage og brugte  kosteskafter til de bærende dele. Den var som vi havde forestillet os. Vild og voldsom. Testflyvninger i kraftig stabil vind viste at alt var som det skulle være. Næste skridt var at få et fjernstyret kamera monteret på dragen. Vi havde vores eget kameraudstyr for kært, og gik på jagt efter en sponsor. Pentax var med på ideen og lånte os nogle kilo spejlrefleksudstyr. Fjernstyringen fra en racerbil blev brugt til at tilte og dreje kameraet i luften. Det virkede sådan nogenlunde i kraftig vind. 

Den store dag oprandt og vi drog afsted til Mindeparken for at flyve og fotografere de andre drager oppe fra. Mindeparken i Århus er et rigtig dumt sted at flyve med drager. Der er næsten aldrig vind, fordi parken ligger i læ for vestenvinden, men sådan har vi altså valgt at gøre det i Århus. Desværre var der voldsomme kastevinde fra vest og dragen var ustyrlig. Selv om vi var to mænd på jorden til at holde dragen, måtte vi, efter at være slæbt gennem parken til stor risiko for folk og fæ, hvor dragen blæste hid og did og undervejs ramte adskillige medflyveres drager, opgive at holde fast og dragen forsvandt ud i det blå. 

Et eller andet sted havde vi nok haft i tankerne at dette kunne ske, så heldigvis havde vi tegnet en rejseforsikring, på udstyret, hos Europæiske... Vi iværksatte en eftersøgning og fandt langt om længe dragen højt til vejrs i et træ.
Hverken drage eller kamera tog skade af den hårde medfart, billederne duede desværre heller ikke. Vi luskede hjem og overvejede konstruktionsændringer. Det blev aldrig til noget og dragen ligger stadig i garagen og venter på nogle nye piloter. 

Livslangt traume (Regitze Birketoft, Frederiksberg)
Jeg hedder Regitze og er pt. 21 år gammel :-) 
Jeg har en særlig dejlig oplevelse med drager som jeg husker fra min barndom. Min far elskede at lave drager og da mine forældre altid gjorde ting sammen med mig forærede min mor mig PH’s dragebog da jeg blev 6 år gammel. 

Far fik besked på at skaffe materialer til alle de forskellige drager jeg pludselig fik øjnene op for at man kunne bygge, så i løbet af få dage var hele stuen fyldt med tapetklister, karduspapir og træstænger :-)
Jeg byggede SÅ mange forskellige drager – med min fars opmuntrende ord og ( nogen gange ) kyndige hjælp – og efter flere dages intensivt arbejde var det tid til at afprøve disse vidundere :-)

Nu er der det at sige til det, at det jeg nok var bedst til var at lave haler af små vifter, så sandheden i ære gik de fleste af mine drager faktisk i stykker eller røg op i træerne fordi jeg slet ikke kunne styre dem (de var ALT for store for en lille pige på 6 år). 

Nå, men mange tårer og temmelig mange drager senere fik jeg faktisk lavet 2 i god gammeldags stil der kunne holde. Jeg bemalede dem rigtig flot (sammen med mor) og jeg var SÅ stolt af mine 2 drager og jeg fløj med dem ved hver lejlighed.... det var min yndlingsfornøjelse i flere måneder :-) ... i hvert fald lige indtil den dag mine 10 år ældre tvillingefætre kom på besøg. 

De ville selvfølgelig også gerne være med til drageflyvning, for de var meget positive overfor mine ihærdige forsøg på at holde dragerne i luften så længe som muligt :-)
Så de fik mine 2 drager som jeg stolt overlod dem i sikker forvisning om at de nok skulle passe godt på dem. Men.... ak og ve... de skulle naturligvis konkurrere – som de altid gjorde – og pludselig ser jeg til min store skræk at de smukke lange haler er faretruende tæt på hinanden.... 

I et heltemodigt forsøg på at redde mine drager løb jeg hen mod mine fætre og forsøgte at gøre dem begribeligt at det de var i færd med ville have skæbnesvangre konsekvenser... men snøft.... halerne filtrede sig sammen og efter hvad der kun kan betegnes som en indædt kamp om luftrummet dalede begge drager mod jorden... den ene en hale fattigere og den anden med et stor flænge i læben.. 

Jeg fik et livslangt traume af denne oplevelse, for jeg har ikke siden bygget eller fløjet med drager men nu hvor jeg har haft 15 år til at reflektere over situationen kan jeg godt se hvor grundkomisk det må have set ud... omend jeg sad helt utrøstelig ved siden af de sørgelige rester af mine stoltheder :-)

Jeg kan kun opfordre forældre til at gøre det til en familiebegivenhed mens børnene har den ”rigtige” alder, for det er en virkelig skæg ting at være sammen om... jeg griner meget når jeg idag tænker tilbage på mit drageeventyr og jeg kan kun sige at det er dejlige minder at give sine børn..

Happy flying

Kriminel aktivitet (Eigil Nielsen, Roskilde)
For en del år siden var jeg med til at arangere en dragekonkurence på Skovboskolen i Bjæverskov. Jeg og en af lærerne fik den ide' at konkurencen skulle have et vartegn, så han og jeg fremstillede en drage, som vel var 2,5 m i højden, og omkring 1,25 i bredden. Alt gik godt for så vidt, at bæstet kom op at flyve. Med en stærk fiskeline (tynd men stærk) fik vi rullet mere end 400 meter ud, og vores flotte drage stod flot og stille i stor højde. Vi syntes ikke, det var nødvendigt at hive dragen ned om natten, så vi lod den stå. 

Det skulle vi imidlertid ikke have gjort. Dagen efter kom politiet, som fra en eller anden lufthavn, var blevet bedt om at finde ud af, hvad det var for en ting, der kunne forstyre specielt små fly. Vi klarede os med en formaning om næste gang at søge om "flyvetilladelse" til dragerne, når de skulle så højt op.
Jeg skylder at sige, at betjentene syntes, det så meget flot ud. De kom oven i købet med gode råd om, hvordan man kunne modificere uhyret.