Ingen varer
Priserne er inklusiv moms
Hver sommer i midten af juni afholder Fanø verdens største dragetræf. Fanø er kendt som et at de bedste steder i hele verden til at flyve med drager, og derfor er Fanø også kendt som Dragernes Ø.
Dragefestivalen sker på Rindby Strand, som er den store strand på vestsiden af øen. Her kan du opleve tusindvis af drager i alle udsmykninger, størrelser og farver på himlen over Fanø.
Fanøs internationale dragefestival er blevet så stor og besøgt, at den er blevet verdenskendt for drageentusiaster. På verdensplan er festivalen kendt som Fanø International Kite Fliers Meeting.
Der kommer ca. 5000 drageentusiaster fra hele verden til denne festival, som mødes til mange timers drageflyvning, sjov og samvær. Fanø dragetræf er stedet der skal besøges for drageflyvere.
År 1985 tog Wolfgang Schimmelpfennig og Rainer Kregovski til Fanø for at flyve med drage. De elskede at flyve med drage på Fanø, og valgte at tage tilbage de følgende år med lidt flere venner. Det blev starten på Fanø Dragefestival.
Wolfgang Schimmelpfennig og Rainer Kregovski er fortsat med i planlægningen af festivalen, og Wolfgang Schimmelpfennig står altid for at åbne dragefesten med en velkomsttale.
Dragefest med flotte drager på himlen
Fanø Dragefestival varer fra torsdag til søndag. Men alle er velkomne til at flyve med drager både før og efter festivalen, så der er gerne et fantastisk syn af flotte drager på himlen i tiden omkring den store festival. Både professionelle og amatører deltager i dragefesten, hvor de nyder gensynet af hinanden år efter år på Fanøs Internationale Dragefestival.
Specielle drager
På Fanø Dragefestival afholdes der lørdag aften en aktion af drager og drageudstyr, hvor overskuddet ubeskåret går til udsatte børn i Columbia. Auktionen afsluttes med en fest for alle deltagerne. Aktionen finder sted i ridehallen i Rindby ved Fanø Rideklub.
Hvis du ingen drage har, er du velkommen til at komme og kigge på og deltage i dragefesten, som er fyldt med underholdning og socialt samvær. Det er en stor oplevelse at stå på stranden og se alle de smukke og farverige drager i forskellige størrelser og former på himlen. Der er fri entré til dragefestivalen på Fanø, som vil give dig en uforglemmelig oplevelse med de tusindvis af drageflyvere der lyser himlen op.
Fanø Familie Dragefestival - Kids’n’kites, er en dragefestival for børn, der afholdes på Rindby Strand i begyndelsen af august. Her er det børn og børneaktiviteter der er fokus på, blandt andet er der workshops med dragebygning, fællesflyvning, faldskærmsudspring for bamser, og selvfølgelig masser af flotte drager i luften.
Kvalitets drager
Danmark har nogle af de bedste forhold til drageflyvere. Derfor afholdes der en del dragefestivaler og arrangementer med drager i Danmark. Du kan blandt andet finde dragefestivaler og arrangementer på Fanø, Rømø, Blokhus, Kattegat, Møn og på Eremitagesletten nord for København.
Er du rejselysten, kan du også opleve dragefestivaler andre steder i verden, blandt andet i Kina, Indien, Norge og USA. Det er bare om at holde øje, hvor det næste dragetræf finder sted, pakke din drage ned i kufferten, og så er det afsted ud på et dragende eventyr.
DrageCity.dk har ikke noget med afholdelsen af ovenstående festivaler at gøre, og kan derfor ikke hjælpe med spørgsmål der vedrører festivalerne. Til gengæld kan Dragecity.dk hjælpe dig med at finde den helt rigtige drage til dit behov, så du bliver klar til at besøge en af årets mange dragefestivaler.
Sjove drager