Drageflyvning for blondiner - nyhedsbrev 01/08-2003

Opdateret : 2003-08-01 13:31:28
Kategorier : Nyhedsbrevs Arkiv

I dette nummer:

1.  DrageCity er mandschauvinistisk?'

2.  Drageflyvning for blondiner...

3.  Dage med Chico

DrageCity er mandschauvinistisk?

Når talen falder på blondiner sker det oftest på ubehagelig mandschauvinistisk facon, men i dette tilfælde er det faktisk Johanna selv der har bragt det på bane (se senere), så mon ikke det går an... 

Emnet er for så vidt ganske interessant, for mange har en fornemmelse af, at drageflyvning mest er for mænd. Det vil nok også være forkert at påstå at kønnene er ligeligt repræsenteret, men der er ganske mange kvinder der dyrker denne hobby også. I dette nyhedsbrev er det 3 generationer af kvinder der i tekst og billeder beskriver drageflyvningens fornøjelser...

Drageflyvning for blondiner...

Tekst og billeder indsendt af Johanna Diness, Nørrebro

Jeg bestilte min parastunter søndag eftermiddag, selv for en blondine som jeg er sitet utrolig let at finde rundt på - tak på mine og medblondiners vegne. Jeg havde dragen om mandagen, servicen er i top må man sige. Dragen hverken fylder eller vejer noget…eller næsten noget, så det ville ikke være noget problem at skulle have den med nogen steder.. genialt!.. jeg er dog ikke sikker på at jeg vil bruge mavebæltet den var pakket i, men det kan heldigvis også slynges over skulderen.

Torsdag skulle den så op, sagde han også i går men ellers, og nøj det var sjov! Der skal lige være en til at sende den af sted mod himlen, men ellers så kører det bare.

Konceptet med at tage ud nogle stykker sammen, få noget luft og samtidigt ”lave noget”, det er dælme fede sager. For mit eget vedkommende fik jeg både lavet ottetaller, loops og kamikaze styrt, nogle i bedre stil end andre. 

Der er en enkelt i vennekredsen der er lidt af en ”dragenørd”, så han havde flere forskellige drager med, blandt andet en ”kæmpestor” som jeg selvfølgelig nok lige skulle prøve, hvilket resulterede i en 30 meters slæbetur hen over stranden. Ikke så lidt tilråb og yderligere en masse ture på halen, fordi jeg skulle prøve at holde den nede hvor jeg kunne nå med armene - konceptet ”tag mine arme ned” har fået en hel ny mening! 

Det er herligt med en sport hvor man rimeligt hurtigt har succes og faktisk kan finde ud af det…. men øvelse gør stadig verdensmester og selv verdensmestre øver sig, så jeg glæder mig til mange ture ud i det blå med dragen under armen.

Mange tak for kampagne, drage og min nye totalt ynglings hobby.
 

Gratis tips og rådgivning

På DrageCity.dk står vi klar til at rådgive dig om dit køb eller til at hjælpe hvis du løber ind i problemer når vidunderet skal i luften - og der findes ingen dumme spørgsmål! Send os en mail på info@dragecity.dk - og skriv gerne et telefonnummer, så vi kan ringe dig op. Normalt vil svartiden være indenfor få timer!

Dage med Chico

Tekst og billeder indsendt af Jette Fisher Bertelsen, Hjortshøj 

Min Chiko ankom med posten, pænt emballeret i pap og plastik. Det tog kun et øjeblik at pakke den ud, og - vupti – var den samlet, det var ganske let. De næste minutter fjollede vi rundt i stuen, Chico og jeg. Ok – det lyder vel helt normalt, men jeg er nok et ømt syn: 50-årig damemenneske, som havde fået genopfrisket nogle fornøjelige drageerindringer samt fanget sig en grille på internettet:. FÅ EN GRATIS DRAGE! – fotografer og skriv om dine oplevelser med dragen. Hmm, det skulle man vel nok kunne klare. Der var bare lige det med vinden...... Genboernes vimpler hang helt slapt og alt for lodret ned, så dragen med dragen kunne altså ikke stille noget op den dag.

Næste dag var det næsten lige så vindstille, og da det endelig luftede en smule, var der andre pligter som kaldte, men efter et par dages venten, sneg jeg mig forsigtigt ud af huset med min hund Kenzo som undskyldning og gik op på toppen af den store bakke i nærheden. Desværre var det bedste sted også det mest trafikerede – af fodgængere og cyklister, og Kenzo var ikke det mindste interesseret i Chico. Tværtimod lykkedes det ham at rende ind i linerne og få dem rodet så meget sammen, at dagens forsøg måtte opgives, da tiden ikke rakte til at kludre liner ud. Ærgerligt, for der var jo vind nok. 

Efterhånden begyndte jeg at tænke på, om der var noget mærkeligt med den Chidodrage??? – men jeg konkluderede, at det nok var mig selv i kombination med vejret osv. Jeg lovede Chico, at den snart ville komme til vejrs, hvad har man ellers drager til?

Søndagen kom, og jeg var inviteret til børnefødselsdag på stranden. Min nevø fyldte 4 år, og man skulle jo tro at lidt drageflyvning efter kagemanden ville underholde ham. Men han var cirka lige så interesseret som Kenzo. Derimod fik min søde niece Veronica julelys i øjnene, så vi måtte jo gøre et forsøg med Chico. Veronica, hendes far (min bror) og jeg besteg klinten bag os og fandt heldigvis et pænt stykke eng, hvor det også var muligt at finde en lille bitte smule ustabil vind. Først ville det ikke rigtig lykkes, men så fik Veronica Chiko i hånden.......... Det var mageløst! Som om hun aldrig havde bestilt andet håndterede hun dragen, sendte den af sted gang på gang. Ganske vist kom den ned igen temmelig hurtigt de første mange gange, vinden var jo noget ustabil, hvilket resulterede i masser af grin og råb. Men pludselig blev det hele mere stabilt, og endelig – ENDELIG – var Chico flyvende! I det mindste så længe som vinden ville være med, men nok til at love godt for fremtidige flyvninger. 

Da jeg bagefter kiggede billederne igennem, er der specielt ét som fanger. Uskarpt som det er, viser det en lidt tåget ekstra drage. ”Reflekser” ville måske være den korrekte betegnelse, men måske var der en lille glad pige, som fik frigjort dragens ånd, der som tak lod Chico komme op at flyve. 

Og i dag flagrer genboernes vimpler lystigt..... 

Relaterede indlæg

Tilføj en kommentar

 (Med https://)

Acceptér