Nyhedsbrevs Arkiv UDGIVET : 2003-05-01

Fokus på dragesnoren - nyhedsbrev 01/05-2003

I dette nummer:

1.  Styrbar eller én-linet drage?

2.  Fokus på drageliner

3.  Testflyvning: ParaStunter

Styrbar eller én-linet drage?

For førstegangskøberen er det altid vanskeligt at afgøre om dragen skal være styrbar med 2 liner, eller om den blot skal være med en enkelt line. Er dragen til et barn på 5-6 år eller derunder, skal man nok gå langt uden om styrbare drager - det er simpelthen for svært for den aldersgruppe. Fra 7-års alderen kan mange børn håndtere styrbare drager - men det afhænger meget af barnets motoriske udvikling. 

Fra 10-års alderen vil de fleste kunne lære at styre en drage på relativt kort tid, og mange vil også finde enkeltlinede drager en anelse kedelige i det lange løb. Kun de færreste voksne vil føle tilstrækkelig udfordring i en enkeltlinet drage.

Ofte kan man dog opleve, at inkarnerede drageentusiaster starter med at sætte et par en-linede drager op som "pynt" - li'som for at afmærke territoriet - hvorefter de styrbare drager tages frem og luftes. 

Uanset dragetype er resultatet altid godt - frisk luft og sjov motion... God fornøjelse!

Fokus på drage-liner

For mange begyndere er dragesnoren bare en anonym størrelse som ikke får særlig opmærksomhed, men faktisk er det et emne der kunne skrives tykke bøger om! Det vil vi dog afholde os fra, og blot tage fat i de mest grundlæggende aspekter. 

Snoet Dacron

Den ubetinget bedst kendte linetype er den relativt billige Dacron-line, med snoede polyesterfibre. Mange vil også kende den som "murersnor", idet denne type snor ofte anvendes som hjælpemiddel i byggeriet. Den mest anvendte udgave har en brudstyrke i størrelsesorden 20 kilo, og er derfor kun anvendelig til mindre drager. Mindre drager i prisklassen 300 kroner og derunder leveres typisk med denne linetype.

Den snoede Dacronline er kendetegnet ved en høj elasticitet på op mod 15%. Denne egenskab er udemærket til almindelige en-linede drager, idet elasticiteten afbøder for pludselige vindstød og lign. Det er både godt for dragen og piloten. 

I forbindelse med styrbare drager er det derimod ikke en ønskelig egenskab, idet elasticiteten giver en væsentlig forringet kontrol og føling med dragen. Men eftersom styrbare drager i denne prisklasse i forvejen sjældent har ypperlige manøvreegenskaber, kan anvendelsen af denne linetype forsvares. Mange vil dog opleve en øget flyveglæde ved at anvende bedre liner.

Snoet line er fremstillet ved kontrasnoning af fibrene, så man opnår at de låser hinanden sammen til en snor. Metoden betyder imidlertid at linen har en "indre spændning", som giver tendens til linesammenfiltring når linen slækkes. Har man først fået sammenfiltret en snoet Dacronline, vil man i mange tilfælde gøre klogt i at kassere den. Selv hvis det lykkes at få linen filtret ud vil den ofte være bragt ud af balance, og dermed yderligere disponeret for sammenfiltring på ny.

Flettet Dacron

Løsningen på filterproblematikken er flettede liner, som ikke indeholder spændinger. På lidt dyrere styrbare drager i prisklassen 3-600 kroner ser man ofte medfølgende liner af denne type. Brudstyrken kan være en smule højere, men ellers er der fortsat tale om polyesterliner med en relativ stor elasticitet. Som hovedregel fortjener drager i denne prisklasse altid bedre liner end disse, men da køberne typisk ikke lægger vægt på dette, vælger fabrikanterne den billige løsning for at holde den samlede pris nede. Man kan sagtens flyve på de medfølgende liner, men hvis man finder glæde ved sporten, fortjener både drage og pilot at der med tiden anskaffes bedre liner.

Dyneema

Den ultimative løsning er Dyneema-liner, ligeledes en kunststoffiber, men af typen polypothylen, som er kendetegnet ved en utrolig styrke. Faktisk er fiberen stærkere end stål, vægten taget i betragtning. Det betyder pludselig at man kan lave en ganske tynd line med brudstyrker på helt op til flere hundrede kilo. Dyneemalinerne er altid flettede, og opleves ofte en smule stive og glatte. Disse  egenskaber er i høj grad ønskelige, idet der dermed en minimal friktion, selvom de to liner til en styrbar drage snoes om hinanden i forbindelse med loops. Især er det værd at bemærke at elasticiteten ydermere er reduceret til bare 3%. Det giver næsten perfekt føling med en stuntdrage, hvor man vil kunne mærke selv små ryk og bevægelser fra dragen, og dragen vil reagere prompte på ryk i linen.

Der er dog også ulemper ved Dyneema-linen. Eksempelvis er prisen 2-3 gange højere i forhold til Dacron. Linetypen er også relativt sårbar overfor nærkontakt med andre linetyper, hvis flere drager er i luften. Den har nemlig et relativt lavt smeltepunkt, og skæres derfor let over af f.eks. en krydsende Dacron-line. Faktisk er Dyneema-linen så skrøbelig at den dårligt tåler at man slår knuder på den - knuder kan let reducere brudstyrken med 50%. Derfor benytter man såkaldte "overtræksliner", som i princippet er et lille stykke vævet rør man trækker uden over Dyneema-linen før der slås en knude. Fremgangsmåden kan synes ret omstændelig, men heldigvis er disse forberedelser allerede foretaget på de færdige linesæt vi sælger her på DrageCity.

De fleste drager fra 5-600 kroner og opefter leveres uden liner, og dette skyldes ganske enkelt at disse drager er af en kvalitet som simpelthen kræver Dyneemaliner for at få fuldt udbytte af dragens kvaliteter. Da et sæt liner af denne type typisk koster 2-300 kroner, forstår man hvorfor producenterne ikke vælger at medlevere liner. Der er dog også andre argumenter, idet man på den måde kan genbruge sit dyrt indkøbte linesæt til flere drager. Er man først indfanget af dragesporten, ender man helt sikkert med flere forskellige drager i samlingen, og der er bestemt ingen grund til at have et sæt liner til hver drage. 

Linelængder

Standardlængden for almindelige drageliner er ca. 30 meter, men enkeltlinede drager kan sagtens flyve med længere liner. Vær blot opmærksom på at det i Danmark er ulovligt at flyve højere end 100 meter over terræn. Specielt for styrbare drager gælder det at 30 meter generelt anses for at være "normal" linelængde. Hvis linerne er længere, vil vindmodstanden få dem til at stå i en stor bue i vinden, og dermed skabe en uønsket elasticitet og dermed ringere kontrol over dragen. Omvendt vil kortere liner stille øgede krav til drageflyveren, idet han skal reagere hurtigere for at styre dragen. Der er tendens til at øvede dragepiloter foretrækker kortere liner, 10-20 meter er ikke ualmindeligt...

Valg af brudstyrke

I beskrivelsen af de enkelte drager på DrageCity.dk fremgår som regel den fra fabrikken anbefalede brudstyrke. Imidlertid skal man være opmærksom på at det ikke er en helt enkel opgave at vælge den rette brudstyrke. Dragens træk afhænger jo helt og holdent af vindstyrken. I meget let vind trækker dragen næsten ikke, og dens løfteevne er derfor begrænset. Er linen for kraftig og dermed for tung, vil den hænge i en stor bue, og dermed forringe flyveegenskaberne - her skal bruges tyndere liner. Er vinden derimod kraftig, betyder linens vægt mindre - her gælder det om at have rigeligt med brudstyrke, så kraftige vindstød også kan modstås. Fabrikkens anbefalede brudstyrke vil derfor ofte være angivet ved moderat vind. Skal dragen flyves i lettere vind kan man vælge en lavere brudstyrke, mens dragen i fuld vindstyrke vil kræve en kraftigere line end fabrikkens anbefaling. Efterhånden som man bliver avanceret dragepilot, vil det derfor ofte ende med at man har liner med 2-3 forskellige brudstyrker, så der altid er noget der kan passe til den valgte drage og vindforholdene. 

Med mindre der er tale om drageflyvning med små drager i meget svag vind, vil Dyneemaline med 90 kg. brudstyrke være et godt allroundvalg til den første drageline. Dog bør man som minimum flyve med den brudstyrke der anbefales fra fabrikken, så større trækstærke drager har brug for kraftigere liner. 

DrageCitys anbefaling

Liner fås i et utal af typer og kvaliteter. På DrageCity har vi haft bedst erfaringer med liner af typen Cyclone X-trem, som ganske vidst ikke er de billigste, men til gengæld har en række fordele. For det første er linerne 100% klar til brug, idet linesættet er afsluttet i begge ender med overtræksliner og løkker - lige klar til montage på drage og håndledsstropper. 

Mere specielt er dog, at linerne også på forhånd er træk-testet med 90% af brudstyrken. Det sikrer at evt. liner med fejl kasseres før de kommer ud fra fabrikken. Ud over at brudstyrken er testet, opnår man ved træktesten også at en del af den elasticitet der er i linerne fjernes - fænomenet beskrives også som at linerne "sætter sig". Først efterfølgende opmåles Cyclone X-trem linerne, og den rækkefølge sikrer at de 2 liner i et linesæt bliver nøjagtig lige lange i modsætning til mange andre linesæt, hvor længdeforskellen kan være helt op til 30 centimeter. Ved store længdeforskelle er man nødt til at løsne lykken i den ene ende og justere længden på den ene line - hvilket dog heller ikke er det helt store problem.

Cyclone X-trem fås i længderne 20, 25, 30 og 35 meter i brudstyrkerne 90, 125, og 160 kg. Derudover fås en ekstrakraftig 250 kilo version med længden 27 meter - velegnet til PowerWing og større parafoils.

Bemærk at Cyclone X-trem leveres oprullet på et vindsel. Vindslet er udelukkende til opbevaring af linen. Ved brug rulles linen ud i hele sin længde på flyvefeltet, hvorefter drage og håndledsstropper monteres. Fra fabrikken er linen blot spolet op på vindslet, men efter at linen er taget i brug bør du rulle linen op på vindslet i 8-taller, da man dermed modvirker snoning. Bemærk også at de nævnte håndledsstropper ikke følger med linen - de skal anskaffes særskilt. 

Gratis tips og rådgivning

På DrageCity.dk står vi klar til at rådgive dig om dit køb eller til at hjælpe hvis du løber ind i problemer når vidunderet skal i luften - og der findes ingen dumme spørgsmål! Send os en mail på info@dragebyen.dk - og skriv gerne et telefonnummer, så vi kan ringe dig op. Normalt vil du have svar indenfor få timer!

Miniportræt af piloten

Navnet er Søren Børresen, 41 år. Dragekarrieren startede i 10-årsalderen, hvor han af sin far lærte at bygge korsdrager af trælister, brunt papir og tape samt naturligvis en hale af bindegarn og avispapir. 

Der blev eksperimenteret gevaldigt de første 5-6 år, men så satte teenagetiden for alvor ind, og dragerne blev lagt på hylden. Først i de senere år er hobbyen igen tilbage på banen...

Søren arbejder til daglig med TV-inspektion af rørledninger mm., og er i fritiden meget engageret i arbejde med dykkersporten - foruden dragerne naturligvis...

"Nu er jeg så blevet 40 og har selv børn, og kan igen forsvare at lege med drager. Man kan altid bruge børnene som undskyldning for at sætte drager op. For et par år siden fik jeg så for første gang lov at prøve at flyve med en to liners, hvad jeg syntes var både sjovt men samtidig svært. Jeg købte efterfølgende min egen, bare for at have den med i bilen, hvis man nu kom til et område hvor man kunne komme til at lege med den og folk ikke kendte en. Desværre fløj den knap så godt. Jeg tror ikke det var chaufføren der var noget galt med, da jeg for ikke at komme alt for meget i konflikt med konen, måtte vælge en i den lave ende af prisskalaen.

Da jeg er så heldig kun at bo 100 meter fra en rimelig stor mark, kan jeg her om sommeren sagtens finde på at tage en ½ time en gang imellem med den styrbare, hvis ikke jeg da har mine og naboens børn med ned på marken for at de kan sætte deres drager op. Sammenlagt flyver jeg vel 30 – 40 gange om året."

Testflyvning: ParaStunter fra GFAK

(Af Søren Børresen, Århus)

ParaStunter er en dejlig drage der flyver rigtig godt. Dog kan den ved lavere vindhastigheder virke lidt sløv. Efter min erfaring passer den fint til et vindområde der ligger på 5-10 m/s. Ved vindhastighed på omkring de 10 m/s er der et kraftigt træk i dragen, og man skal virkelig holde godt fast.

Trækker man den langt ud til siderne giver det et rimeligt stort flyveområde, men helt ude i ydergrænserne har den en tilbøjelighed til at klappe sammen når man vender den for at komme tilbage til vindområdet igen. Det er der en logisk forklaring på, da det er en parafoil, og det er vinden der holder den udspilet. I det øjeblik man vender, taber den luften i cellerne, og den falder sammen.

Det er næsten muligt at få den til at stå næsten helt lodret over ens hoved. Ved at vende der oppe, kan man så få den til at klappe sammen og falde til jorden som et vissent blad. Med lidt øvelse, kan man godt få den til at folde sig ud igen, et hurtigt ryk i linerne samtidig med et lille skridt baglæns, og man er flyvende igen. Faktisk ser det sjovt ud at den kommer faldende ned, for så 2 meter over jorden at folde sig ud igen og flyve videre.

En stor fordel ved den er, at lige meget hvor hårdt den rammer ned, går den ikke i stykker, undtaget dog hvis der ligger en skarp sten, eller en gren. Og selv der er det svært at få noget til at gå fra hinanden. Muligheden for at den kan sprænge de poser, som den er opbygget af, ved at flyve den på hovedet hårdt i jorden, er selvfølgelig til stede, men jeg har dog ikke selv oplevet det. Men jeg kan forestille mig at den på den måde kan have svært ved at komme at med luften i de poser der holder den udspilet, og ved et hårdt styrt i jorden, vil poserne gå i stykker, da luften på den måde bliver spærret inde og presset sammen. Luftens eneste vej ud er at revne dragen. 

Står man som begynder og sætter den op, så vælg en vindhastighed på omkring de 5 m/s, her bliver man hurtigt fortrolig med den. Og den flyver stille og roligt rundt, man har masser af tid til at rette den op, hvis man skulle gøre en fejl. Når man samtidig ved at den ikke indeholder nogen stænger der kan gå i stykker, er man knap så nervøs for om den skulle ramme jorden med stor fart.

Parastunter var den første parafoil jeg har fløjet med, og jeg er hurtigt blevet meget glad for den. De medfølgende liner og håndledsstropper er rigtig gode, i forhold til mange andre drager, som kommer med almindelig snor og et par ruller. Dyneema linerne giver en virkelig god føling med dragen. De sædvanlige opbevaringsruller er skiftet ud med håndledsstropper, hvilket giver en langt mere afslappet flyvning, hvor man kan flyve i lang tid uden at blive træt i hænderne. Ved stærk vind trækker dragen rigtig kraftigt, og håndledsstropperne kommer her til sin ret.

Endnu et stort plus ved dragen er, at den kan pakkes ned i den medfølgende taske sammen men linen - sammenpakket fylder den ikke meget.
På tasken sidder der en rem, der dog er for kort til at en ”voksen” mand kan få den til at nå omkring livet - remmen burde have været 30 cm længere. Lidt ironisk, at hvis man er så tynd at remmen kan nå, vejer man formodentlig ikke nok til at holde dragen i en meget kraftig blæst.

Klik her for at se mere om ParaStunter

Acceptér