Nyhedsbrevs Arkiv UDGIVET : 2003-10-27

Ny roterende kassedrage - nyhedsbrev 27/10-2003

I dette nummer:

1.  Tiden går...

2.  Nyhed - roterende sekskantet kassedrage!

3.  Pas på!

Tiden går....

Pr. 1. oktober afsluttede DrageCity alle tiders største kampagne - "Gratis drager til alle". Kampagnen var en stor succes - op mod 1000 interesserede valgte at deltage, og for mange var det samtidig starten på en ny hobby. Når deltagelsen blev så massiv skyldes det ikke mindst at DR1 i programmet Rabatten valgte at omtale kampagnen midt i september. 

Som mange sikkert er bekendt med, gik kampagnen ud på at der skulle indsendes billed- og tekstmateriale, og at man på den baggrund efterfølgende kunne få refunderet dragens pris helt eller delvist. Selv om kampagnen har strakt sig over 5 måneder, valgte mange desværre at vente til sidste øjeblik med indsendelse af materiale, og det betyder at vi hele oktober har været begravet til halsen i billeder og beskrivelser - skønt! :-)

Vi er snart ved at være materialet igennem, og håber at nå de sidste inden måneden er omme. Men for de mest uheldige er der altså tale om op mod en måneds behandlingstid, hvilket er noget mere end planlagt - men vi håber på forståelse.  

Nyhed - roterende sekskantet kassedrage!

Dragenyheden "Roto" fra den tyske producent HQ ligner med garanti ikke noget du før har set. Der er tale om en form for sekskantet kassedrage med små skråtstillede vinger. Når dragen flyver roterer den langsomt om sin egen akse - det ser meget specielt ud! Du kan evt. se en video med dragen, hvis du er koblet til nettet med en ISDN-linie.

Dragen er robust opbygget med forstærket Ripstop nylonsejl og glasfiberpinde. Da den samtidig kun trækker let i linen og ydermere har relativt stabile flyveegenskaber, er den også velegenet til børn. Dog kræver samlingen lidt ekstra opmærksomhed - her kan det være nødvendigt med hjælp fra en voksen.

Dragen leveres komplet og flyveklar med både line og vindsel - og der medfølger en stofpose til opbevaring af dragen - sammenklappet fylder den næsten ingenting! 

Klik her for at gå til butikken og læse mere om Roto!

Pas på....

Billederne nedenfor er indsendt af Christina fra Præstø - de taler næsten for sig selv. Christina fortæller at hendes far på et tidspunkt lod sig binde fast til et træ for bedre at kunne stå imod. Det gik også godt, indtil han på et tidspunkt mistede jordforbindelsen - så var det ikke sjovt længere...

Monsteret der flyves med er en PowerWing 5300 med et sejlareal på ca. 7 kvadratmeter. Vindforholdene er (heldigvis) meget afdæmpede...

Klik her for at gå til butikken og kigge nærmere på PowerWing-dragerne...

Gratis tips og rådgivning

På DrageCity.dk står vi klar til at rådgive dig om dit køb eller til at hjælpe hvis du løber ind i problemer når vidunderet skal i luften - og der findes ingen dumme spørgsmål! Send os en mail på info@dragebyen.dk - og skriv gerne et telefonnummer, så vi kan ringe dig op. 

Acceptér