Nyhedsbrevs Arkiv UDGIVET : 2004-03-31

Syg røvtur ved vesterhavet - nyhedsbrev 31/3-2004

I dette nummer:

1.  Hvad skal du lave i påsken?

2.  Syg røvtur ved Vesterhavet!

3.  Gamle mænd og nye drager

Hvad skal du lave i påsken?

Det bliver jo nok noget med familiebesøg, god mad osv., men vejret er i øjeblikket perfekt, og mon ikke også vi kan forvente dage som disse i den kommende uge? Så er spørgsmålet, om du hører til A- eller B-holdet? Eller sagt på en anden måde; Er du en af de danskere der blot skal ligge på sofaen og blive federe, eller hører du til dem der selvfølgelig skal ud og byde solen velkommen...?

Du hører selvfølgelig til sidstnævnte gruppe, men lad os bare indrømme, at sofaen også kan trække i os. Da er det altid godt med en hobby der kan trække den modsatte vej - især hvis man er flere om det. Benyt chancen nu og bestil en ny drage til samlingen. Vi garanterer at din familie vil sætte pris på det. Der er intet så forfriskende som samvær med mennesker der tør stå ved det inde legebarn!...  Hvis du bestiller med det samme, kan du under normale omstændigheder have dragen i hånden i løbet af 1-2 dage!

"Syg røvtur ved vesterhavet" - (DrageCity gi'r rabat)

Fra Jacob Andersen har vi modtaget følgende historie og billeder:

"... Ja dragen skal jo indvies ordentligt og er der andre steder end Vesterhavet til det? Hotelværelset blev booket og der blev anskaffet en bil til at transportere kammeraten og mig til det mørke. 


Da pakken kom ind af døren kunne jeg jo ikke dy mig, den skulle lige pakkes ud så man kunne se monsteret, og da jeg stod med den imellem hænderne foldet ud, tænkte jeg det bliver en syg røvtur jeg får. Dragen er samlet når man får den og er lige til at sætte op da der ikke er nogle pinde i en parafoil.

Dagen kommer hvor vi skal af sted, og da vi er nået der op og har fået tjecket ind skal vi ud at flyve. Nu skulle dyret døbes. På med trapetzen jeg havde lånt af en ven, dragen på og fat i stropperne. Dragen kom op og den fløj ganske godt, men ikke noget trækmonster (det blæste også kun omkring 3,5 m/s) så jeg fik tid til at lære den lidt og kende og dens arbejdsradius. Så lidt leg med den og så fandt jeg NASA’en frem. 

Dagen efter havde de lovet noget mere vind og det var der skam også frem med 3.3 igen og nu var der noget mere liv i den (5 m/s) nu kunne den trække og det gav nogle trækture, ikke nogle voldsomme men ok stille nok til den er sjov. Jeg vil personligt vælge en 6-7 m/s (den skal jo også trække 90kg). Når dragen er i toppen at vindvinduet trækker den ikke så meget og man kan slappe af, men når den kommer ned og man flyver parallelt med horisonten så kan den godt lave noget. Dragen er pragtfuld og en rigtig god trækdrage, desværre fik jeg ikke mulighed for at prøve den på en buggy men det kommer nok på et tidspunkt."

Vi har i øjeblikket en del Symphony 3.3 på lager, og fejrer foråret med et kanontilbud - rabat på 33%. Du sparer 500 kroner. Rabatten gælder kun for nyhedsbrevets modtagere (klik ind i butikken via denne annonce), og kun så længe lager haves.   

"Gamle mænd og nye drager"

Billeder og tekst indsendt af Flemming Krøll, Nørresundby 

"Ikke om jeg i min vildeste fantasi kunne forlige mig med tanken om at jeg skulle lege med en drage igen, før min søn blev gammel nok til at skulle prøve det. Noget jeg ikke har gjort i 25 år. Jeg fik min aften kaffe næsten galt i halsen da jeg så min gamle kollega Henrik Dahl i programmet Rabatten proklamere at man kunne få en gratis en af slagsen. Nå ja man kunne vel altid lige kikke på hjemmesiden og lure om det var noget med hold i!? Til min store overraskelse så det faktisk meget professionelt ud. Masser af drager til store og små. Og i alle regnbuens farver. Nu er jeg gammel faldskærmsspringer og derfor skulle jeg naturligvis kigge lidt nærmere på Parafoils dragerne – jeg måtte bare have mig sådan en! En ParaStunter PS140 var lige min model. Pakken indeholdt alt hvad man skulle have brug for som begynder. Og så var der jo det der med online betaling – nå ja der skal jo være en første gang for alting – så vupti, købt og betalt. Nu var det spændende og se om jeg så fik den vare jeg havde betalt for.

Dette var d. 10-9-2003 og ganske rigtigt, 13-9-2003 dukkede posten op med en MD’foods BUKO pakke! Øhhh tænkte jeg – nå men det var altså min drage. Høj solskin og en lille smule vind. Nu skulle den jo altså prøves. Ned på den lokale fodboldbane og så skulle den samles. Det var ikke så svært! Ca. 5 min senere var vi klar til take off…. Men der var sørme alt for lidt vind – snøft øv øv øv. Nu er jeg ikke den som opgiver så let – så familien ind i Mercedesen og så af sted til stranden. Vinden var ikke super ca. 1-2 m/s. men op kom dragen da – og min søn på 2 år udstødte et begejstret ØØJJJJJJJJJ – se far! Og så var alle pengene tjent hjem. Det blev til en halv times flyvning pga. den svage vind – men i morgen skal vi af sted igen så vi håber på lidt mere vind…. Hele familien havde en hyggelig eftermiddag og alle prøvede med stor fornøjelse at prøve at flyve med vores nye legetøj.

Thi – og nu kommer moralen: den som glemmer barnet i sig selv, visner hurtigt og syner hen."

Klik her for at gå til butikken og kigge nærmere på ParaStunter...

Gratis tips og rådgivning

På DrageCity.dk står vi klar til at rådgive dig om dit køb eller til at hjælpe hvis du løber ind i problemer når vidunderet skal i luften - og der findes ingen dumme spørgsmål! Send os en mail på info@dragebyen.dk - og skriv gerne et telefonnummer, så vi kan ringe dig op. 

Acceptér