Nyhedsbrevs Arkiv UDGIVET : 2003-03-26

Butikken bli'r mere forbrugervenlig! - nyhedsbrev 26/03-2003

I dette nummer:

1.  DrageCity.dk modtager e-mærket!

2.  En grim flopper fra GFAK

3.  Testflyvning: Paradise Bird fra GFAK 

DrageCity.dk modtager e-mærket!

DrageCity.dk har indtil nu (som den eneste danske dragebutik) fulgt den gældende lovgivning omkring e-handel til punkt og prikke. Men vi har nu besluttet at gøre det endnu bedre, idet vi er gået ind under e-mærkningsordningen, som administreres af E-handelsfonden. Denne mærkningsordning stiller endnu strengere krav end lovgivningen, idet der bl.a. er skærpede krav til forbrugersikkerheden og god skik ved onlinehandel.

Kravene til e-mærkede butikker er fastlagt i et unikt samarbejde mellem følgende forbruger-, lønmodtager- og erhvervsorganisationer:

- Dansk Dataforening 
- Dansk Handel og Service 
- Dansk Industri 
- Handelskammeret 
- Finansrådet 
- Forbrugerrådet 
- Foreningen for Dansk Internethandel 
- HK 
- ITEK 
- ITK 
- IT-brancheforeningen

Regeringen har netop bevilget 2,5 mill. kroner til fremme af e-mærket, som skal øge danskernes tillid til e-handel som en brik i handlingsplanen om at gøre Danmark til førende IT-nation.

Indtil videre er kun omkring 90 onlinebutikker tildelt e-mærket. Disse butikker kontrolleres løbende af e-handelsfonden, og som forbruger kan du derfor føle dig ekstra tryg ved at handle her.

Læs mere om DrageCitys e-mærke her

En grim flopper fra GFAK

(Henrik Kjeldsen fra Viby havde den tvivlsomme fornøjelse at teste.... )

Som sædvanlig er der ikke noget godt at sige om denne drage, der også kommer fra GFAK. Dragen kom med i min aftenbøn under ”fri os for det onde”. Rage er en meget sjusket og løs drage. (hvis man kan kalde den en drage)

Gi’ MEGET hellere kr. 110,- mere for en Delta Dancer fra HQ, eller kr. 160,- mere for en NPW LK88, også fra HQ.

For et stykke tid siden gik der en film i biografen, der hed: I Kina spiser de hunde. Jeg har aldrig set filmen, men jeg ved en ting: I Kina laver de IKKE kvalitetsdrager. Modsat de 2-linede drager fra GFAK, kan nogle af de 1-linede drager dog godt anbefales. En begynderdrage til børn skal være forholdsvis billig, let at samle, hårdfør, og let at starte m.m. Dette kan man gennemgående ikke sige om 2-linede drager fra GFAK.

SKAM JER GFAK!

Konklusion:
Gå langt uden om denne drage.

Efterskrift fra DrageCity: Øv - den var ellers billig! Men hele 4 testpiloter (alle som har testet) har vendt tommelfingeren definitivt nedad, og det får naturligvis konsekvenser. Der er lukket for salget, men den står dog stadig i udstillingsvinduet lidt endnu - se den her

Det er i øvrigt det fortvivlende med sådanne drager: Prisen er kun 90 kroner inkl. liner, og det er derfor et oplagt valg for enhver begynder der liiiiige skal se om det dersens drageflyvning nu også er så sjovt. Men starter man ud med en sådan drage, er der desværre overhængende fare for at det er sidste gang man flyver med drage. Moralen er derfor, at jomfrufærden skal ske med en drage af rimelig kvalitet. Er du i tvivl, står vi altid klar til at rådgive. Send os en mail på adressen info@dragebyen.dkmed dine overvejelser samt telefonnummer og træffetid, så vender vi tilbage med eksperthjælp.

Testflyvning: Paradise Bird fra GFAK

(Af Søren Børresen, Tranbjerg)


En rigtig flot drage med en størrelse der gør at den stadig ses tydelig selv om den er højt oppe. Dragen ser ud som den basker med vingerne når den flyver, hvad er med til at give en flot effekt, dette, kombineret med en flot drage, gør at man virkelig får noget fornuftig for pengene her.

Denne drage blev hurtigt min datter på 4½ års favorit. Hver gang hun var med mig ude og lege med drage, skulle vi have ”fuglen” med. Hun kunne dog ikke selv sætte den op fra bunden af, men fandt hurtigt fidusen, at når far havde sat den i luften, kunne man bare tage snoren under armen, gå hen mod dragen, så kom den automatisk ned til hende. Og selv om den hang kun et par meter over hendes hoved fløj den stadig. 

Hun havde meget sjov med at sætte papir og græsblade på linen, når hun havde trukket den et stykke ned, for derefter at slippe line, og se det falde ned, sporten for hende var så at gribe det inden det ramte jorden. Skulle uheldet være at hun fik den for langt ned så den landede, tog det hende ikke mange sekunder at finde fidusen, med selv at sætte den op igen. Nu snoren var rullet ud og bundet fast i den anden ende. Simpelt hen ved at stå bag den og løfte den op, vinden klarede resten.

Problemet blev nu at forklare hende at det er en lånt drage, det blev forsøgt, men tror ikke hun var så villig til at acceptere det. Peter Plys dragen til 50 kr. var i hvert fald ikke særlig interessant længere. I hendes øjne var det hendes ”fugl” - hendes drage.

Dragen er utrolig velflyvende, og som sagt nem at sætte op, selv om de 3 m/s fabrikken anbefaler som minimum i vindstyrke, nok er lige i underkanten. Bevares, den kan dog flyve i det, men der er en betydelig forskel i flyveegenskaberne, bare det at vinden stiger til 4 m/s, som nok er den nedre grænse jeg ville sætte, for at få det fulde udbytte af den. Selve kvaliteten af dragen er OK, ville endda sige at den ligger i den bedre ende af skalaen, hvis man tager prisen med i vurderingen, hvad kan man forlange for 150 kr. Dragesnoren kommer desværre på et af de sædvanlige håndtag, som børn ikke altid lige magter det med at vikle snoren ind på, ikke hvis man kun er 4½ år. Men det er vist den samme slags der med alle drager i dag.

Klik her for at se mere om Paradise Bird

Relaterede produkter

Acceptér